|
|
|
|
|

|
|
På denne 1800-tals tegning til ære
for maj-dagen er alle verdens kontinenter forenet under
den franske revolutions gamle slogan: Frihed, lighed,
broderskab. |
|
| |
|

|
|
Det ældste 1. maj-mærke. Alle de
tidlige mærker indeholdt agitation for 8-timersdagen, og
var lavet i "slikkepindefacon" som dette. Mærket
var designet til at blive stukket ned under hattebåndet. |
|
|
|
Billederne
på denne side er venligst udlånt af ABA:
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. På deres
hjemmeside finder du masser af ydeligere information om
arbejdernes første maj!
Besøg ABA >
|
|
1. maj
Første Maj er Arbejderbevægelsens internationale
kampdag, og det har dagen været i Danmark lige siden 1890, hvor det
allerførste maj-møde blev afholdt på fælleden i København.
Ideen kom fra Frankrig, hvor hele to socialistiske
kongresser vedtog at samle kræfterne i kampen for den 8-timers
arbejdsdag. På den marxistiske kongres vedtog man desuden at gøre
Første Maj til dagen, hvor arbejdere i alle lande skulle organisere
"en stor manifestation" for dette krav. Blandt deltagerne i den
marxistiske kongres var bl.a. socialdemokraten A.C. Meyer, der senere
stod bag den danske gendigtning af "Internationale" ("Flyv
højt..") fra 1910.
Den første Maj-dag
I 1890 var der Første Maj-møder i en række danske byer, København
ikke mindst. Her foregik mødet på Fælleden - naturligvis under stor
bevågenhed fra politiet, der ønskede at holde øje med de farlige
socialisters demonstration for 8-timers dagen. Langt frem i tiden var der
desuden lagt forskellige restriktioner på mødernes udformning. Helt
frem til tiden omkring år 1900 var der mange byer, hvor det fx ikke var
tilladt at gå i procession gennem gaderne, at medbringe de røde faner
samt spille eller afsynge "Socialistmarchen".
Stadig mange deltagere
Efterhånden udviklede majdagen sig sådan, at de forskellige
venstrefløjspartier havde hver deres møder, med forskellige paroler,
ligesom mange vælgerforeninger begyndte at holde morgenmøder.
Selvom Første Maj har over 100 år på bagen, og selvom 8-timers-dagen
forlængst er gennemført, kan dagen stadig samle mange tusinde
mennesker. Ikke mindst i Fælledparken hvor der fortsat kan tælles 80 -
100.000 deltagere. Alt afhængig af de politiske spørgsmål, som er på
dagsordenen - og vejret, naturligvis!
Har du lyst til at fortælle om Første Maj,
sådan som du har oplevet den?
Skriv eller mail til:
nakskov.lokalarkiv@mail.tele.dk
Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Jernbanegade 8
4900 Nakskov
|
|