Helligtrekonger

Helligtrekonger er den 6. januar og kaldes Epifania på latin. I ældre tid mente mange danskere, at netop Helligtrekonger var dagen, hvor julen sluttede.

Juletylvten
I den oldkristne kirke var det tværtimod dagen, hvor man fejrede Jesu fødsel og kongernes tilbedelse. Det var en meget vigtig helligdag, og først omkring 336 besluttede et kirkemøde at "flytte" Jesu fødselsdag til den 25. december. 
Noget senere - i 500-årene - bestemtes det, at hele perioden fra den 25. december til 6. januar var en særlig, hellig tid - dodekahemeron. Eller på dansk: Juletylvten. I dansk tradition findes spor af opfattelsen om den særlige periode - fx mente man, at perioden var velegnet til at tage varsler i. 

Vismænd eller konger?
De tre personer omtales i Matthæus-evangeliet, og her får man indtryk af, at de er østerlandske stjernetydere
I 1200-årene bliver de til de Hellige Tre Konger, måske bl.a. med inspiration fra Det gamle Testamentes ord om, at det er konger fra "fjerne strande" som skal komme med gaver til den nyfødte Messias. 

Representanter for alverdens folkeslag
De tre fik med tiden navnene Caspar, Melchior og Balthazar, og man kunne besøge deres relikvier først i Milano, siden i Køln. I "Historia trium regum" (dvs. historien om de tre konger) fra ca. 1370 beskrev forfatteren, Johannes af Hildesheim kongernes historie, og skriftet, der blev oversat til flere forskellige sprog, formulerede dermed grundlaget for også de folkelige traditioner om kongerne.
Efterhånden har de fået hver deres "farve" - måske for at vise, hvordan højtstående repræsentanter for forskellige folkeslag allerede ved fødslen hyldede Jesus som noget særligt.